Flere asiatiske lande har i årtier haft politikker, der tillader menstruerende medarbejdere at holde betalt fri fra arbejde, hvis de oplever gener i forbindelse med deres menstruation. Indtil for nyligt har ingen europæiske lande dyppet fingrene i menstruationskoppen, men i februar vedtog det spanske parlament, at alle menstruerende fremadrettet har krav på betalte sygedage ved menstruationssmerter. Skotland overvejer at indføre samme model. 

Menstruation er ved at komme på den politiske dagsorden i Vesten.

Skal Danmark følge trop og indføre en lov, der tillader fri under menstruation?

Sophia Edens ligger sammenkrympet på gulvet bagerst i fysiklokalet. Hun brækker sig. Ikke fordi hun som sådan er syg. Men fordi hun har smerter i underlivet i en sådan grad, at de tvinger hele hendes tyngdepunkt ned og alt hendes maveindhold op. 

Hun ligger vandret resten af skoledagen. Først i fysiklokalet, efterfølgende på rektors kontor. Smerterne har hende i et fast jerngreb. Den ene krampe overtager den anden i en sådan fart, at de ikke efterlader hende med nogen chance for at komme på benene. 

“Jeg synes, det var underligt, det var mig der skulle ligge der og brække mig. Jeg tænkte over, om jeg var lidt weak. Alle de andre kunne jo sidde straight up i stolen og rette i ryggen, selvom de havde menstruation. Men jeg lå på gulvet. Det var fucking forfærdeligt”. 

Menstruation prioriteres ikke i sundhedsundersøgelser

Overlæge og professor ved afdeling for gynækologi og obstetrik på Odense Universitetshospital, Pernille Ravn vurderer, at menstruationssmerter, som Sophia Edens oplever, kun rammer få procent af menstruerende danskere, men der findes i dag ikke konkrete tal for, hvor stor en andel menstruerende danskere, der lider så voldsomt af smerter under menstruation, at de som Sophia Edens ikke kan passe en dagligdag – herunder et arbejde. 

En alders- og kønsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at lige omkring 1,4 millioner kvinder lige nu er i den gennemsnitlige menstruerende alder, og ifølge sundhed.dk oplever mellem 50-90 procent af denne gruppe smerter i forbindelse med deres menstruation på et tidspunkt i deres liv.

Det svarer til, at op mod 1,25 millioner danskere oplever at have underlivssmerter i forbindelse med blødning. 

Udover underlivssmerter, kan den biologiske kvindekrop opleve fysiske gener som voldsomme blødninger og menstruel migræne, ligesom psyken kan påvirkes hormonelt, hvilket hos nogle fører til diagnoserne PMS eller PMD. 

At tallene for gener i forbindelse med menstruation ikke er mere præcise, skyldes ifølge overlæge Pernille Ravn blandt andet, at menstruerende har subjektive opfattelser af, hvornår noget gør ondt eller er en gene. 

“Når man laver undersøgelser på emnet, kan besvarelsen af spørgsmålene være farvet af respondenternes subjektive opfattelse af, hvad smerter og gener er. Det er hyppigt, at man får meget variable svar”, siger hun. 

Manglende politisk fokus

En anden årsag til manglende undersøgelser af menstruationssundhed i Danmark er ifølge seniorforsker og ph.d på SDU Anne Illemann Christensen, at emnet endnu ikke har opnået nok politisk fokus. 

Hun er en af forskningscheferne bag Danskernes Nationale Sundhedsprofil, som undersøger danskernes helbred og hvert fjerde år udkommer med rapporten “Hvordan har du det?” og nævner for eksempel, hvordan et øget politisk fokus på alternative nikotinprodukter førte til, at der i den seneste version af sundhedsprofilen fra 2022 som noget nyt var inkluderet spørgsmål om forbrug af e-cigaretter. 

Spørgsmålene i sundhedsprofilen revurderes hver gang, der sendes nye spørgeskemaer ud til et udsnit af befolkningen, men ifølge Anne Illemann Christensen ændres der sjældent i dem.  

Særligt fordi, det er en vigtig del af forskningen, at de samme spørgsmål går igen, så udviklingen i danskernes sundhed kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. 

Den Nationale Sundhedsprofil indeholder allerede et afsnit, der hedder ‘Smerter og ubehag’, og i beskrivelsen står der, hvordan ‘oplysninger om, hvorledes smerter eller ubehag præger befolkningens hverdagsliv, udgør en væsentlig del af beskrivelsen af sundhedstilstanden i befolkningen’. 

Men der spørges ikke ind til mavesmerter – herunder menstruationssmerter – i afsnittet om smerter og ubehag.  

Går menstruationssmerter ikke under kategorien ’en væsentlig del af beskrivelsen af sundhedstilstanden i befolkningen’? 

“Ikke i forhold til vores definition. Vi kan alle få ryg- og lændesmerter, men spørgsmål om menstruation er for specifikt, for det er langt under halvdelen af befolkningen, det vedrører”, siger Anne Illemann Christensen.

At komme ud ad døren er umuligt

Omkring 10 år efter Sophia Edens lå på langs på rektors kontor, tvinger menstruationssmerter stadig hendes 24-årige krop ned. Hun blev for nyligt nødsaget til at blive hentet på Københavns Professionshøjskole, hvor hun studerer tekstilformidling til dagligt, fordi hun blev overrumplet af smerter midt i sin skoledag.

Som at vride en våd karklud. Men hvor underlivet er kluden, og kramperne er hænderne, der vrider den op. Sådan forklarer hun bedst den smerte, der næsten hver måned rammer hende i forbindelse med menstruation, og som kan gøre hende dårlig i en sådan grad, at den sætter alt på pause. 

På en køkkenstol i hendes kollektiv i Københavns Nordvestkvarter krummer Sophia Edens ryggen og krøller sig sammen til en lille kugle for at demonstrere, hvordan hendes krop ser ud, når hun forsøger at bevæge sig rundt i sit hjem med menstruationssmerter. 

Når det er allerværst, bevæger hun sig helst slet ikke rundt, men ligger brak i sengen på sit værelse i op til fire dage under sin menstruation. 

Ifølge overlæge Pernille Ravn er hormonel prævention, såsom p-piller og hormonspiral, en effektiv kur mod menstruationssmerter. Ønsker et menstruerende menneske ikke at gå den vej, findes der alternative lægepræparater, og så kan det faktisk være sundt at forsøge at opretholde en normal hverdag under menstruation. At møde på arbejde og holde fast i daglige rutiner, fortæller Pernille Ravn, kan bidrage til at fjerne fokus fra de gener, menstruationen kan medføre. 

Sophia Edens griner let, da hun hører rådet om at holde sig i gang. Ikke på en hånlig måde. Men simpelthen, fordi det råd ikke engang kan forsøges at følges til dør, når Sophia Edens’ menstruationssmerter er på sit højeste. For der kan hun slet ikke komme ud ad sin dør. 

“Selvom jeg spiser smertestillende piller, så aflyser jeg min dag, hvis jeg vågner med smerter. Jeg kan ikke tage på arbejde, og jeg kan ikke tage i skole”.

Historikeren: Menstruationsfri er aldrig blevet diskuteret

“Historisk er der aldrig fra forskernes side rørt særligt meget ved hverken menstruation eller for eksempel overgangsalder. Det har jo altid været et grundvilkår. Det er kvindens biologiske skæbne, og så har man ladet den ligge ved det”. 

Sådan lyder det fra postdoc og ph.d i historie Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet.

Historikeren har ikke kendskab til love i historien, der har forsøgt at gribe danske kvinder med menstruationsgener. Ifølge hende måske fordi menstruation altid har været tabubelagt og underbelyst – og stadigvæk er det. 

“Men vi ved, at hver gang, der historisk er lavet love for at beskytte kvinder, har det stillet dem dårligere på arbejdsmarkedet”, siger Astrid Elkjær Sørensen. 

“Helt tilbage fra 1800-tallet er det blevet diskuteret, hvordan man beskytter kvinder på arbejdsmarkedet, og det fylder stadig i dag. I 1901 kom der for eksempel tvungen barsel, fordi man kunne se, det gik hårdt ud over kvinders helbred at komme direkte på arbejde efter fødsel. Men mange kvinder undgik det, for de havde ikke råd til at blive væk”, siger Astrid Elkjær Sørensen. 

Det har ifølge hende altid været to ting, der er blevet afvejet i forbindelse med at indføre nye love, der historisk har vedrørt kvinders sundhed og trivsel på arbejdsmarkedet. 

“Det har handlet om, hvordan vi beskytter kvinders kropslige rettigheder uden at svække deres konkurrencemuligheder. Det har altid været de to hensyn, der har skullet balanceres”. 

Astrid Elkjær Sørensen nævner barselsorloven, og den løbende forlængelse af denne, som et eksempel på et tiltag med gode intentioner, der dog i praksis er endt med at ramme ved siden af.  

“Hver gang barselsorloven er blevet forlænget, har det historisk været kvinderne, der har taget de ekstra uger, selvom mænd har kunnet tage barsel siden 1980’erne. Den lange barselsorlov er hård for kvinders erhvervsdeltagelse og pensionsopsparing, for hver gang en kvinde forhandler løn, har hun i princippet betalt for sin egen barsel, fordi hendes lønudvikling er langsommere end hendes mandlige kollegers”, siger Astrid Elkjær Sørensen. 

Molekylærbiologen: Arbejdsmarkedet er tilpasset det mandlige kønshormon

Der findes for nuværende ingen undersøgelser, hverken fra fortid eller nutid, der specifikt undersøger, hvor mange danskere der er så generet af symptomer forårsaget af menstruation, at de som Sophia Edens ikke kan passe et arbejde. 

Men den hollandske undersøgelse “Menstrual symptoms linked to nearly 9 days of lost productivity through presenteeism every year” bragt i British Medical Journal i 2019, og som er den største inden for sit felt, viste, at 14 procent af de i alt 32,748 respondenter mellem 15-45 år havde meldt sig syge grundet menstruation én eller flere gange i deres karriere. 

3,5 procent af respondenterne gjorde det under hver cyklus. 

Undersøgelsen konkluderede også, at medarbejdere under menstruation var mindre produktive i en sådan grad, at de, på trods af fysisk tilstedeværelse på arbejdet, lige så godt kunne have været helt væk fra arbejdet i ni dage årligt i stedet for at dukke op, mens de var påvirkede af smerter og gener udløst af menstruation. 

Uddannet molekylær- og medicinalbiolog Ida Axholm har en biologisk forklaring på, hvorfor menstruationen gør kvindekroppen mindre arbejdsdygtig. 

Hun arbejder i dag selvstændigt med blandt andet at undervise i, hvordan den kvindelige cyklus påvirker krop, humør og koncentration, og hun mener ikke, at man kan lægge alle menstruerende i samme boks, når det kommer til, hvad der er godt at gøre for kroppen under blødning. Hun istemmer, at nogle vil, som overlæge Pernille Ravn forklarer, have godt af at holde sig i gang. 

Men under menstruationen er det naturligt, at kvindekroppens overskud daler.

“Under selve blødningen kalder kroppen på hvile. Vores hormonniveau er lavt, og det påvirker humør og overskud helt vildt. Vi får sværere ved at fokusere og koncentrere os om opgaver, har lavere energi, og så er der også forsket i, at det faktisk både er sværere at komme op med nye idéer og finde de rigtige ord under sin menstruation”, siger Ida Axholm. 

Hun understreger dog, at der mangler “utroligt meget forskning på området”, og at den manglende viden om kvindekroppens processer måske også medvirker til, at det moderne arbejdsmarked for eksempel i forsvindende lav grad er tilpasset den kvindelige cyklus. 

Der findes ifølge Ida Axholm få virksomheder, der søger at integrere den kvindelige cyklus – og herunder for eksempel det lavere energiniveau ved selve menstruationen – ind i deres arbejdsstruktur, men langt størstedelen af verdens arbejdspladser er indrettet på en måde, som er i mandekroppens favør. 

Og det skyldes, at den klassiske 9-17 arbejdsdag passer bedre ind i den måde, det dominerende kønshormon i mandekroppen, testosteron, fungerer på. 

“Testosteron er baseret på en døgnrytme. Niveauet er højest om morgenen, falder i løbet af dagen og er lavest om aftenen. Den biologiske mandekrop er altså frisk om morgenen, og så daler energien gennem dagen, så den klassiske arbejdsdag er indrettet efter den rytme”, siger Ida Axholm, og uddyber, hvordan kvindekroppens 28-dages hormoncyklus har helt andre bevægelsesmønstre. 

“Hvis en biologisk kvinde skal være produktiv på arbejdet, holde et oplæg eller lønforhandle på det tidspunkt i deres cyklus, hvor hormonniveauet er helt lavt (under menstruationen, red.), så svarer det til, at jeg beder en mand starte sin arbejdsdag klokken 22.00 og gøre det samme”.

Som at blive voldtaget verbalt

Asta Uhrbrand på 23 år fik sin menstruation som 12-årig. Hun kom på hormonspiral som 16-årig, men inden da blødte hun i op til 10 dage under hver cyklus, hvilket er omkring dobbelt så længe som en gennemsnitlig menstruation. 

Fra sin første menstruation døjede hun som Sophia Edens også med underlivssmerter. Ligesom hun tit får hovedpine, bliver oppustet og bare er “mega træt”. 

Men allerede inden Asta Uhrbrand fik sin første menstruation, og dermed sine første fysiske symptomer ved blødning, vidste hun, at hun og den ikke ville blive perleveninder. 

“Jeg kan huske, jeg var på sommerferie i Italien, da jeg fik min første menstruation. I dagene op til tænkte jeg for mig selv: ”Hvorfor er jeg så fucking sur?”. Hele min familie pissede mig bare af”, husker Asta Uhrbrand, som godt nok ikke af en læge er diagnosticeret med hverken PMS eller PMD, men som kraftigt mærker, hvordan hun i dagene op til sin menstruation er påvirket hormonelt. 

Hendes lillebror fortalte hende for nyligt, at det “føles som at blive voldtaget verbalt”, når Asta Uhrbrand er så påvirket af sine menstruelt betonede humørsvingninger, at folk omkring hende mærker, at hun ikke er helt den samme søster, datter eller kollega, som hun plejer at være. 

“Jeg føler mig lidt two-faced. Som om, der findes to versioner af mig”, som Asta Uhrbrand selv formulerer det. 

Hun uddyber det med, at hun tenderer til at græde mere. Hurtigere bliver konfus. Og så overtænker hun det meste. 

Hun peger hen mod et stort vindue i sin lejlighed, der leder ud mod et åbent, grønt område. Og ud mod himlen. Men den udsigt er Asta Uhrbrand ikke så meget for, hvis hun fanger sig selv i at kigge ud og op på tidspunkter, hvor hormonerne bølger i hendes krop. 

“Der er jo krig i Ukraine lige nu, og der flyver tit fly tæt på min lejlighed. Jeg har engang fået at vide, at da der blev bombet i Hiroshima, fløj de rundt i byen inden for at vænne folk til, at de ikke var farlige. Men så smed de jo atombomben. Det kan jeg begynde at overtænke. Jeg føler mig konstant i alarmberedskab og bekymrer mig næsten om alt”, siger hun.

Spanien-eksperten: Ikke overraskende, at Spanien er første EU-land til at indføre politikken

Det er mennesker som Asta Uhrbrand og Sophia Edens, særligt sidstnævnte, som Spanien nu søger at give en støttende hånd i lænden ved netop at have vedtaget en menstruationspolitik, der i den nærmeste fremtid giver spanierne lov til at holde fri under blødning, hvis de lider af kraftige menstruationssmerter. 

Lovforslaget blev stemt igennem i februar måned, men der er endnu ikke en officiel startdato på den ny politik, ligesom det ikke er fastsat, hvor mange dage spanierne maksimalt må holde fri ved menstruationssmerter. 

Flere asiatiske lande har i årtier haft lignende politikker, men Spanien bliver det første land i både EU og Europa til at indføre en sådan lov. I modsætning til langt størstedelen af de lande, der i dag har en menstruationspolitik, er det dog det spanske sundhedssystem, og ikke arbejdsgiverne, der skal betale for sygedage i forbindelse med menstruation. Der kræves lægeerklæring for at gøre brug af politikken. 

Morten Rievers Heiberg, uddannet historiker og professor for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, forsker blandt andet i international politik og spansk historie, og for ham er det ikke synderligt overraskende, at det lige er Spanien, der vedtager en menstruationslov som det

 første europæiske land. 

“Spaniens centrum-venstrefløj har de seneste 20 år været first movers på alt, der handler om rettigheder til kvinder, homoseksuelle og transkønnede. Det er menstruationsloven endnu et udtryk for”, siger Morten Rievers Heiberg. 

Dog fortæller han, at der i Spanien er både taktik og politik bag vedtagelsen af loven. For der er valg i Spanien i efteråret og med den ny menstruationspolitik søger magthaverne også at gøre sig attraktive over for særligt én bestemt gruppe. 

“Der ligger to ting i det. Det er en del af den nuværende regerings ligestillingspolitik, så det er først og fremmest for at fremme kvinders rettigheder. At det lige bliver menstruation, handler fra mit synspunkt om, at man også gerne vil ramme de yngre og mere woke kvinder. Så det er en måde, regeringen prøver at fastholde og udbygge sit tag i gruppen på”, siger Morten Rievers Heiberg. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt loven har potentiale til at sprede sig længere ud på det europæiske kontinent, er Morten Rievers Heiberg ikke afvisende. 

Han fortæller, at Spanien siden starten af 00’erne har stemt flere love igennem, som senere har spredt sig til andre EU-lande. De var blandt andet et af de første lande i unionen, der tillod ægteskab mellem samme køn i 2005, og efterfølgende er mange lande i EU fulgt efter. Danmark tillod det i 2012. 

“Spanien er et europæisk foregangsland, når det kommer til love, der handler om lige rettigheder for alle”, siger Morten Rievers Heiberg.

Arbejdsmarkedsforskeren: Menstruationslov er ikke på trapperne

Danske menstruerende med menstruationsgener i Asta Uhrbrands og Sophia Edens skala har sandsynligvis langt til at blive grebet af et sundhedssystem, der finansierer deres sygedage forårsaget af menstruationssmerter. 

Det mener i hvert fald Anette Borchorst, professor i politologisk kønsforskning ved blandt andet Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. 

“Der er lang vej til Spanien. De har langt mere udspecificeret lovgivning, når det kommer til ligestilling, og der er Danmark bagud. Vi har ingen tradition for at gå foran med lovgivning på ligestillingsområdet”, siger hun og fortæller blandt andet, hvordan den øremærkede barsel er et forsøg på at påvirke ligestillingen, men at det tiltag kommer fra EU, og at menstruation nok ikke står i første række til at overtage opmærksomheden. 

”Der er så mange andre ting, der skal løses, før vi kan begynde at snakke om menstruationspolitik på arbejdspladsen. Der er rigtig lang vej til ligeløn, arbejdspladserne er meget kønsopdelte, og der mangler arbejdskraft flere steder”, siger Anette Borchorst. 

Anette Borchorst ville se det som problematisk, hvis den hollandske undersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste under menstruation kan overføres til Danmark, således at danske kvinder også er væk fra arbejde 9 dage mere årligt, fordi de producerer mindre under menstruationssmerter- og gener.

Alligevel tror hun ikke på, der bliver kigget nærmere på de mulige komplikationer, der kan opstå i kombinationen mellem at være et menstruerende menneske og gå på arbejde lige foreløbigt.

Ifølge forskeren særligt, fordi menstruation tidligere er blevet latterliggjort i den offentlige, politiske debat. 

Hun nævner som eksempel, hvordan forhenværende formand for Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen sammenlignede menstruation med afføring, da Folketinget i 2021 diskuterede et borgerforslag om gratis bind og tamponer til danske menstruerende. 

“Man risikerer virkelig et bagslag, hvis man starter den her debat om menstruation på arbejdspladsen. Man skal finde det rette tidspunkt, og jeg kan på forhånd se, at det ikke har en gang på jord foreløbigt, siger Anette Borchorst. 

Behandling gjorde Asta til en psyko bitch

Ifølge Sundhed.dk kan 95 procent af alle menstruerende mærke deres udsving i hormoner gennem en cyklus. Hos 1/20 mærkes de så ekstremt, at det går udover deres sociale funktionalitet og hverdag og giver sygefravær fra arbejdet. 

Overlæge Pernille Ravn nævner igen hormonel prævention, hormonspiral eller p-piller uden at holde pause, fordi det undertrykker kvindekroppens naturlige cyklus og lader hormonerne ligge stabilt og uden udsving gennem de 28 dage, en gennemsnitlig kvindelig cyklus varer. 

Asta Uhrbrands hormonspiral slår for nuværende kun få af hendes menstruationssymptomer ned. Hun har tidligere været på p-piller, men de gjorde hende, efter egne ord, til en “psyko bitch”.

Så hun vil hellere have de humørsvingninger, hun oplever som uændrede, om hun er på hormonspiral eller helt uden hormonel prævention. 

Og Asta Uhrbrand har aldrig meldt sig syg grundet sine humørsvingninger. 

Dette på trods, at hun flere gange har mærket, hvordan det har påvirket hendes kollegiale og menneskelige egenskaber, når hun tjekker ind på arbejdet i dagene op til hendes menstruation.

Hun læser til pædagog og har i den forbindelse af flere omgange været i pædagogisk praksis. Under corona var hun i en børnehave, hvor hun havde ansvaret for en gruppe af 3-årige børn.

“Jeg elskede arbejdet, men det er hårdt at være pædagog, og alle mennesker kan have dårlige dage. Mine blev bare dårligere, hvis jeg havde humørsvingninger. En dag kom en mor til et barn, jeg passede, hen og sagde ”Min søn kalder dig ‘hende den sure’”. Det gjorde mig helt paf”, siger Asta Uhrbrand.

Ved siden af sit studie arbejder Asta Uhrbrand lige nu på deltid som tjener, hvor hun anser sig selv som en vellidt medarbejder, der elsker at grine og joke med sine kolleger. Normalt skal der en del til at slå hende ud. 

“Men sidst jeg havde humørsvingninger, lavede jeg én fejl, og så var resten af min aften ødelagt. Jeg arbejdede med en anden tjener, der er virkelig god, og mens jeg prøvede at få styr på min ene fejl, kørte hun bare alle mine borde. Jeg fik mere og mere nedtur på og følte mig som den dårligste kollega. Vi havde aftalt at drikke vin sammen bagefter allesammen, men jeg skulle bare hjem. Jeg kunne ikke overskue det”, siger hun. 

Det lyder lidt ubehageligt at have det sådan på arbejde. Hvorfor melder du dig ikke syg eller går hjem i sådan nogle situationer?

“Det er jeg bare opvokset med, tror jeg. Man har bare lært, at det er naturligt at have menstruation, og jeg kan jo ikke melde mig syg syv dage om måneden hver måned. Nu er jeg bare vant til at arbejde på de vilkår”. 

Økonomen og ligestillingskonsulent: Kan være farligt for ligestillingen          

Først omkring 1990 var der næsten lige så mange kvinder på det danske arbejdsmarked, som der var mænd, og i 2020 udgjorde kvinder 53 procent af den samlede arbejdsstyrke. 

Det viser en opgørelse fra Kvinfo. 

Men uanset sektor, har kvinder flere sygedage end mænd, ligesom kvinder tager flere sygedage med deres børn end mænd, mænd har lettere ved at komme tilbage i arbejde efter en periode uden, mænd har lavere ledighed, mænd arbejder i mindre grad i deltidsstillinger end kvinder, og mænd er ældre, når de går på pension. 

Det viser den nyeste version af undersøgelsen “Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet” fra Beskæftigelsesministeriet. 

Økonom Birthe Larsen har i årtier beskæftiget sig med arbejdsmarkedsøkonomi, hvilket hun blandt andet underviser i som lektor på Copenhagen Business School.

Hun har både forsket i og udtalt sig om tiltag tilknyttet ligestilling på arbejdsmarkedet og er blandt andet fortaler for den nyligt tiltrådte øremærkede barsel til mænd, fordi den ifølge hende “medvirker til, at man ser mere positivt på en kvinde” på et arbejdsmarked, hvor der lige nu er et løngab, til mændenes fordel, på 12 procent. 

“Lige nu har vi et momentum, hvor der er blevet gjort noget for ligestillingen, og vi skal passe på ikke at tabe det momentum ved at skubbe arbejdsmarkedet alt for meget i retning af særhensyn”, siger Birthe Larsen.

Økonomen ser med skepsis på muligheden for at indføre en menstruationspolitik i Danmark, fordi hun frygter, at kvinders i forvejen ringere tilknytning til arbejdsmarkedet forværres yderligere, hvis arbejdsgiver ved, at menstruerende medarbejdere potentielt kan være fraværende fra arbejdet op til flere dage månedligt. 

“I værste fald kan jeg frygte, at en menstruationslov fører til yderligere diskrimination over for kvinder. Ligesom med unge kvinder, der til jobsamtaler i dag bliver spurgt, om de snart har planer om at få børn. Man ved, at alle kvinder op til 50-års alderen bløder, så det er virkelig en stor procentdel kvinder på arbejdsmarkedet, der ville blive påvirket” siger hun og uddyber:

“Hvis man ser på kvinder som en dårligere og mere ustabil arbejdskraft end mænd, så kan jeg ikke se andre udfald, end at kvinderne kommer til at stå dårligere på arbejdsmarkedet generelt”.

Fagforeningerne: Kan skabe et problem

Ligestillingskonsulent Dina Staal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation deler helt samme opfattelse som Birthe Larsen.

“Jeg tænker, en sådan lov kunne skabe et ligestillingsproblem. Lige nu har vi en meget lav arbejdsløshed, men i en situation med høj arbejdsløshed ville det ramme kvinderne, at de måske skal have mange flere dage væk fra arbejdet end mænd”, siger Dina Staal, som dog ser en tendens til, at ligestillingstiltag bliver diskuteret mere og mere i fagbevægelserne. Og fylder mere over forhandlingsbordet.

Dina Staal ser, ligesom arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst, ikke, at en menstruationslovgivning ligger lige for. At opnå ligeløn er først og fremmest det, der fylder til forhandlingerne. Særligt på de offentlige arbejdspladser og i de kvindedominerede fag. 

Alligevel føler hun sig ret sikker på, at fokus på kombinationen af at være et menstruerende menneske og gå på arbejde nok skal komme til Danmark en dag. 

“Der har endnu ikke offentligt været nogen, der har taget debatten om menstruationsfri op herhjemme, men snakken om menstruationslovgivning er mere og mere højlydt, og jeg har da også snakket uformelt med nogle af mine kolleger om det. De drøfter det seriøst i Storbritannien og Italien lige nu, og jeg tror på, at debatten også kommer til os”, siger Dina Staal. 

Christina Olumeko, ligestillingsordfører for Alternativet, melder ind, at en lovgivning om menstruation godt nok ikke ligefrem er på trapperne i Danmark. 

“Jeg er ny (i Folketinget, red.), men det er ikke et emne, jeg er stødt på før. Menstruation fylder ikke så meget herinde, selvom det er noget, der fylder meget for mange”, siger hun. 

Derudover mener ligestillingsordføreren, at en menstruationslov i Danmark ville svare til at “slå en åben dør” ind i ligestillingen, fordi menstruerende i dag allerede kan melde sig syge, hvis de har menstruationsgener. Og så er det ifølge hende ikke op til politikerne, om de danske arbejdspladser skal have en menstruationspolitik. 

“Jeg synes, det er vigtigt, at man kan tage fri, hvis man har smerter ved menstruation. Men jeg synes ikke, det er en lovgivningsopgave. Det er fagforeningerne, der skal bestemme det”, siger Christina Olumeko.  

Dårlig samvittighed over sygemelding grundet menstruation

Sophia Edens arbejder ligesom Asta Uhrbrand også deltid ved siden af studie, og derfor kan hun ofte planlægge sit arbejde ud fra sin cyklus eller få taget sine få vagter af kolleger, hvis de falder sammen med en dag, hvor hun ligger med så store smerter, at hun knapt kan bevæge sig. 

Men efter gymnasiet arbejdede hun i en periode fuldtid. Blandt andet i en tøjbutik. Og her måtte hun flere gange ringe og melde sig syg grundet sin menstruation. 

“Da jeg meldte mig syg, sagde min chef: ”Tænk på dine kolleger”. Der blev kørt meget på min samvittighed, så der mødte jeg ind alligevel, selvom jeg var meget påvirket af smerter. Jeg husker særligt en vagt, hvor jeg måtte ud på toilettet af flere omgange for at komme til mig selv. Jeg ville ikke svigte mine kolleger”.

Men føler du dig som en dårligere kollega, hvis du melder dig syg med menstruationssmerter, end hvis du melder dig syg med hvilket som helst andet, som gør dig uarbejdsdygtig?

“Ja, for folk ser ikke på menstruation på samme måde. Det føles ikke legit nok”, siger Sophia Edens. 

Hun ved, at hendes nuværende og tidligere arbejdsgivere ikke har krav på at vide, hvorfor hun melder sig syg. Og derfor fortæller hun typisk heller ikke, hvis det er menstruationssmerter, der gør hende ude af stand til at arbejde. 

Til jobsamtaler har Sophia Edens heller aldrig sagt, at hun døjer med smerter. Asta Uhrbrand italesætter heller ikke, at hun kan døje med humørsvingninger, der påvirker hende hver måned op til menstruationen. 

Asta Uhrbrand undgår det akkurat af den grund, økonom Birthe Larsen frygter bliver en kollektiv årsag til at droppe en kandidat, hvis Danmark får en menstruationspolitik. Nemlig at hun bliver valgt fra til en stilling på baggrund af sine menstruationsgener. 

Virksomhedsejeren: Det virker

Det australske ligestillingsorgan Victorian Women’s Trust har uden statslig lovgivning frivilligt valgt at implementere en menstruationspolitik for alle deres medarbejdere. 

Den har fungeret i praksis siden 2017 og var, hvis ikke den første, så en af de første virksomheder i Australien, der indførte en sådan politik. 

Det fortæller administrerende direktør for virksomheden på 26. år, Mary Crooks, på en Zoom-forbindelse fra Melbourne. 

“Vi har aldrig fortrudt beslutningen. Den har kun ført til gode ting”, siger hun. 

Menstruationspolitikken blev indført, fordi ligestillingsorganet tilbage i 2013 søsatte en undersøgelse med 3500 online respondenter og 22 fokusgrupper, hvor Victorian Women’s Trust spurgte ind til menstruerendes oplevelser med at have menstruation. 

Konklusionen var over hele linjen, at respondenterne skammede sig og syntes menstruation var pinligt. Samtidigt følte de sig ikke støttede i at være menstruerende mennesker. Mary Crooks og hendes team konkluderede, at menstruation er et stort tabu. Det ville de gerne gøre noget ved. Og de startede med dem selv. 

Derfor indførte de en trebenet politik for de i alt 10 menstruerende medarbejdere på kontoret i Melbourne.

Til gavn på mange måder

Mary Crooks beretter om flere gavnlige konsekvenser ved at have indført en menstruationspolitik. At hendes medarbejdere har fået færre sygedage, ser hun som et plus, men vigtigst at alt nævner Mary Crooks, at hendes medarbejdere har oplevelsen af, at deres ledelse bekymrer sig om deres velbefindende på arbejdspladsen, og ser dem som hele mennesker, hvis unikke kroppe der er plads til

Det giver Marys Crooks’ medarbejdere lyst til at blive i virksomheden, fordi de føler sig set og hørt af deres chef. 

Hun nævner, hvordan arbejdspladser i århundreder er blevet lavet af og til mænd, og at det derfor er på tide, at arbejdspladsernes gamle struktur brydes ned og bygges op på ny på en måde, der i højere grad sigter efter også at tage hensyn til kvindekroppen. 

“At søge at indføre politikker, der giver kvindelige kolleger lyst til at blive, giver økonomisk mening, og at gribe kvinder i deres biologiske behov giver mening i forhold til ligestillingen. Og så er det helt grundlæggende sund fornuft at indføre en menstruationspolitik, der er ingen dårlige ting at sige om det”, slår Mary Crooks fast, der som en positiv sideeffekt også ser, hvordan tabuet omkring menstruation slet ikke eksisterer blandt hendes medarbejdere. 

“Forleden snakkede to af mine unge medarbejdere om, hvilken menstruationskop, der var bedst i brug midt på kontoret”, siger Mary Crooks. 

På de 5,5 år politikken har fungeret i praksis, er der i alt taget 38 betalte menstruationsfridage blandt de 10 menstruerende medarbejdere. Victorian Women’s Trust betaler selv kvinderne for deres fridage. 

Det er jo ikke alle, der har problemer med deres menstruation. Har dine medarbejdere nogensinde snydt sig til fridage med den her politik?

“Det ved jeg ikke, men jeg stoler på mine medarbejdere. Hvis du bygger en arbejdsplads, der er produktiv og kollegial, og hvor medarbejderne har lyst til at blive, så er det, fordi tillid er en vigtig værdi. Og hvis en arbejdsgiver har udgangspunktet, at kvinder udnytter politikken, så ville jeg spørge vedkommende: “Hvordan beholder du gode medarbejdere, hvis du ikke stoler på dem, og hvordan bygger du fantastiske arbejdspladser uden tillid?””, siger Mary Crooks og fortsætter. 

“Selvfølgelig er der mennesker derude, der lyver sig syge på en mandag, fordi de har haft en hård weekend. Men det er altså ikke et argument imod at indføre en menstruationspolitik”. 

Menstruationsaktivisten: Danmark er ikke klar til menstruationspolitik

“Jeg har fået tilsendt mange beretninger om at gå med menstruation på arbejde, og det er sjældent, folk har positive oplevelser. En ting er at prøve én gang, at man næsten besvimer af menstruationssmerter og lige blev grebet af sine kolleger. Men mange af dem, jeg taler med, oplever det her hver eneste måned. Jeg så derfor gerne, at vi skabte nogle rammer, hvor ingen havnede i den situation til at starte med”.

Ovenstående citat kommer fra uddannet journalist og cand.mag i Kultur og Formidling Emma Libner. Og de beretninger, hun taler om, kommer fra hendes følgerskare på Instagram, der tæller i alt 18.000 mennesker. 

Underlivet er blevet Emma Libners levevej, og hun beskriver sig selv som underlivs-influencer. På sin Instagramkonto @kh_underlivet deler hun billeder af, at hun er blødt igennem. Og at hendes følgere er blødt igennem. Hun laver opslag, hvor hun vidensdeler om sexsygdomme, udflåd og menstruationsrelaterede lidelser for at nedbryde de tabuer, der knytter sig til den biologiske kvindekrop. 

Emma Libner synes hverken, at den danske stat eller arbejdsmarkedet gør nok for at gribe menstruerende. Men netop fordi, der ifølge hende er tabu forbundet med menstruation, er hun i tvivl om, hvor godt en menstruationspolitik, der udløser betalte fridage under menstruation, ville ramme i Danmark. 

“En lov kan komme dem til gavn, der ellers har været overset på arbejdspladsen. For problemet er der, og det her er en konkret håndsrækning, som kan være med til at aftabuisere menstruation. I dag lyver mange stadig om deres menstruationssmerter, fordi de ikke synes, det er en legitim sygegrund”, siger Emma Libner og fortsætter:

“En lovgivning kan skabe et sprog for menstruation og en bevidsthed om, at menstruerende medarbejderes unikke behov og kropslige virkelighed spiller ind på både arbejdsliv og trivsel”, siger Emma Libner. 

Omvendt taler underlivs-influenceren også om den konsekvens, som både økonom Birthe Larsen og Asta Uhrbrand frygter. Nemlig, at arbejdsgivere i højere grad ser kvinder som dårligere arbejdskraft og vælger dem fra allerede i rekrutteringsprocessen eller i lavere grad lader dem avancere på arbejdspladsen. 

Og så slår hun fast, at det danske samfund på ingen måde er klar til en menstruationslov grundet de fortællinger og holdninger, der i Vesten fortsat knytter sig til at være et menstruerende menneske. 

“Menstruation forarger i den offentlige debat. Den anses som privat og beskidt og er stadig et tabu. Det ser vi blandt andet ved, at reklamer for menstruationsbind i Vesten indtil for nyligt slet ikke indeholdt blod. Studier på emnet viser, at et samfund skal have en vis åbenhed og nysgerrighed omkring kønnede stereotyper, hvis en menstruationslov skal indføres. Og det har vi slet ikke i Danmark”, siger Emma Libner.

Kan påvirke karrieren

Sophia Edens kan se sig selv gå i mange retninger med sin uddannelse og har ikke tænkt sig at lade sig diktere af sine menstruationssmerter i de stillinger, hun fremtidigt kommer til at søge. Lavpraktisk har hun styr på sin cyklus og ved, at den aldrig kommer i starten af måneden, hvor man typisk starter nyt arbejde. 

Så hun er i hvert fald sikret at være smertefri på sine første arbejdsdage. Og så tager hun den derfra. 

Asta Uhrbrand har en drøm om at tage en kandidat i pædagogisk psykologi og efterfølgende arbejde med at gøre børn med særlige behov skoleklar. 

Hun ved godt, det er et paradoks, at hun lige nu læser et fag, der sandsynligvis kommer til at kræve hendes fysiske tilstedeværelse. Hun skal være noget for nogen. Hver dag. På dage, hvor hendes krop overvældes af hormonelle udsving, kan hun ikke arbejde fra hjemmekontoret.

Hvordan vil du i din fremtidige karriere løse kombinationen i at tage dig af andre mennesker samtidigt med, at du er et menneske, der påvirkes så kraftigt af din menstruation, at det påvirker din arbejdsindsats?

“Det har jeg godt overvejet, og som pædagog bliver jeg nok sådan en sidde-pædagog på dage, hvor jeg er påvirket af min menstruation. Det er begrebet for den, der observerer, at ingen slår sig. Fordi jeg kan ikke andet. Menstruation er en legit grund. Jeg kan ikke arbejde ordentligt, når jeg er smadret i min krop og i mit hoved grundet den”.  

Asta Uhrbrand og Sophia Edens er enige. De vil gerne have en menstruationspolitik i Danmark. 

“Mest fordi, jeg ville føle, at systemet bakkede mig op, når jeg siger, jeg ikke kan komme på arbejde. Det ville hjælpe på den dårlige samvittighed, jeg tidligere er blevet ramt af”, slår Sophia Edens fast. 

For Asta Uhrbrands vedkommende håber hun på en menstruationspolitik, fordi hun er træt af den fortælling, der lige nu klistrer sig til menstruationen. At smerten er biologisk bestemt og bare er noget, kvinder skal klare sig igennem alene. 

“Der skal fokus på, at menstruation for nogle skal betragtes som en sygdom. Vi skal bare tage på arbejde, når vi har det sådan her. Nu går der køn i den, men når mænd får forkølelse, tror de seriøst nogle gange, de skal dø. Men vi går på arbejde, mens blodet fosser ud af os, mens vi har ondt i maven, har hovedpine og forstoppelse. Vi møder bare op og tager et smil på hver dag”, siger Asta Uhrbrand.